Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sabitzer afslører: Var inspireret af Liverpool-legende

Af Morten Bruun Jørgensen
01.02.2023 Kl. 20:36
Manchester Uniteds nye spiller er inspireret af en Liverpool-legende.

På transfervinduets sidste dag fik Manchester United sikret sig en ny midtbanespiller som gardering for Christian Eriksen, der har pådraget sig en slem ankelskade.

Marcel Sabitzer blev lejet i Bayern München for resten af sæsonen, og den 28-årige østriger slutter sig til Erik ten Hags mandskab efter at have været indskiftningsspiller hos den tyske storklub.

Han spiller på den centrale midtbane, og han har tidligere fortalt, at han var inspireret af Liverpool-legenden Steven Gerrard.

LÆS OGSÅ: Helt vanvittigt: Benfica har tjent kassen på Premier League-trio

– Han var en mere defensiv spiller end mig, men hans mentalitet fascinerede mig. Han har altid taget initiativ og båret sit hold.

– Jeg kiggede på det og tog det hele ind. Jeg ville spille på samme måde, har Sabitzer sagt i et interview i 2020 ifølge The Telegraph.

Han har desuden også fortalt, at han så op til de to tidligere Bayern München-brasilianere Giovane Elber og Ze Roberto.

Sabitzer kan nu få debut for Manchester United i weekenden.

Annonce