Direktør afviser Here We Go: "Der er ingen aftale"
Manchester City er klar til at smide 750 millioner kroner for RB Leipzigs Josko Gvardiol.
Det er dog langt fra sikkert, at en handel kan lade sig gøre, selvom handlen, ifølge Fabrizio Romano, er tæt på at være en realitet, og den italienske transferjournalist har sågar også kaldt en 'Here We Go'.
Der er dog ingen aftale på plads mellem de to klubber, lyder det nu fra tyskernes sportsdirektør, Max Eberl.
– Der er ingen aftale med Manchester City. Det er ikke en gang tæt på, siger han til Sky i Tyskland.
Og klubbens manager, Marco Rose, aner da tilsyneladende heller intet om en nært forestående transfer.
– Josko er en af vores spillere, og så vidt jeg ved, forbliver han en af vores spillere.
– Jeg kender intet til et lægetjek, om et første eller andet (bud, red.).
– Så ville jeg nok vide det, for jeg er manager, siger Rose til samme medie.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nu bliver det dyrere at se Premier League: Viaplay hæver prisen
2. Romano: Han kan blive Manchester Uniteds fjerde sommersigning
3. Vingegaard er stor fan – får overrakt PL-gave efter vild etape