Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan fungerer reglen om udebanemål i Capital One Cuppen

26.01.2016 Kl. 14:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I aften og i morgen spilles returkampene i Capital One Cup-semifinalerne, hvor to finalister skal findes. Slagene står mellem Liverpool – Stoke og Manchester City – Everton. 

Liverpool hev en smal 0-1 sejr med hjem fra Stoke, mens Everton hjemme besejrede City med 2-1.

På grund af de to etmålssejre kan kampene meget vel ende lige samlet set, hvorfor reglen om udebanemål plejer at afgøre tingene.

I Capital One Cuppen fungerer reglen dog sådan, at der i ordinær tid ikke skelnes mellem hjemmebane- og udebanemål.

Det vil altså sige, at hvis Stoke for eksempel vinder med 1-2 på Anfield og derved har scoret flere udebanemål end Liverpool, går kampen stadig i forlænget spilletid. Efter den forlængede spilletid træder reglen så i kraft, som vi kender den, hvor det så vil være det hold med flest scorede udebanemål, der går videre.

I praksis kan man altså sige, at denne regel gør, at det hold, der står til at tabe på reglen om udebanemål får 30 minutter ekstra (den forlængede spilletid) til at få vendt kampen til egen fordel.

 

 

Annonce