Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

$$$: Sådan får City råd til de vilde handler

Af Daniel Sichlau
16.07.2021 Kl. 10:30
Det er nærmest økonomisk børnelærdom, men det er vigtigt at sælge, hvis man skal købe.

Der er nok en del Premier League-fans der rullede med øjnene, da nyheden om Manchester Citys vilde transferplaner blev bragt tidligere fredag.

"Hvordan har de egentlig råd til det?" tænkte de fleste måske, mens andre for længst har givet op, når det kommer til at forstå økonomien hos de forsvarende mestre.

Nu kommer James Ducker fra Telegraph dog til undsætning og forklarer hvordan Manchester City vil finansiere en stor luns af de mange penge som profilerne formentlig vil koste dem.

Ifølge Ducker er Manchester City allerede nu, snublende tæt på at have tjent de første £50 millioner pund i sommerens transfervindue.

 

Det er penge der er kommet ind fra følgende salg:

Jack Harrison til Leeds: £13 millioner pund

Angelino til RB Leipzig: £16 millioner pund

Jadon Sancho til Manchester United: £11.2 millioner pund som City sikrer sig som følge af en videresalgsklausul

Og til sidst kommer det forventede salg af angrebstalentet Lukas Nmecha som Wolfsburg forventes at betale £11.2 millioner pund for.

Det giver sammenlagt £51.4 millioner pund i kassen, men Manchester City er slet ikke færdige her.

 

For ifølge James Ducker er der endnu flere unge navne der meget vel kan blive skudt afsted denne sommer

Det drejer sig om spillerne Yangel Herrera, Ivan Ilic, Morgan Rodgers og Pedro Porro der sammenlagt menes at kunne indbringe små £50 millioner pund. 

Hermed ville Manchester City stå med £100 millioner pund i hænderne inden de begynder på at sælge ud af eventuelle førsteholdsprofiler.

 

Så selvom at Manchester City uden tvivl har en større pengepung end flere af deres konkurrende klubber, så er det stadig god gammeldags købmandskab der skal bane vejen for drømmehandlerne denne sommer.

Annonce