Sådan! Arsenal og United hjælper flygtninge
Arsenal donerer 10 kroner for hver billet, som de solgte til gårsdagens kamp mod Stoke City på Emirates Stadium til de syriske flygtninge. Med et tilskuertal på 59.963 i The Gunners' 2-0 sejr, så betyder det, rundt regnet, at klubben donerer 600.000 kroner til formålet efter lørdagens kamp.
Arsenal-fansene holdt før kampen et stort banner op uden for stadion, hvor der stod ''Refugees Welcome'. Det var generelt et billede, der gik igen på flere forskellige stadions i England lørdag eftermiddag.
Desuden kører London-klubben en kampagne, hvor man reklamerer for Red Barnets kamp mod flygtningekrisen. Spillerne bar blandt andet trøjer under opvarmningen, som vejledte fansene omkring, hvordan de skal donere.
Også hos blandt andre Everton og Manchester United gav man sin støtte lørdag. Begge hold gik på banen med flygtningebørn som maskotter – Manchester United bar navnene på børnene bag på deres spillertrøjer, der først blev skiftet kort før kampens start.
I alt seks Premier League-klubber, inklusiv de tre nævnte, opfordrede lørdag fansene til at hjælpe i Red Barnets kamp mod de fordrevne fra Syrien.
Også UEFA hjælper til i sagen. Alle klubber, der spiller Champions League, heriblandt engelske Manchester City, Chelsea, Manchester United og Arsenal, donerer alle 10 kroner pr. solgte billet i midtugens kamp til formålet.
Premier League-klubberne tilslutter sig Bayern München, FC Barcelona og flere andre europæiske storklubber, der allerede har tilkendegivet deres støtte til de syriske flygtninge.
We're moments away from our #ChevroletMascots joining our shirt swap tradition with #mufc's #StartingXI! #MUNLIV pic.twitter.com/QXsXQEpHoj
— Chevrolet FC (@ChevroletFC) 12. september 2015
We're supporting the amazing @SavetheChildren UK team. Text DONATE to 61144 to donate £5 #RefugeeCrisis
https://t.co/NPep2YoZ7f
— Everton (@Everton) 12. september 2015
VIDEO: The @Arsenal team head out for their pre-#AFCvSCFC warm-up. Kick-off is less than half an hour away pic.twitter.com/PTJvb5oZRt
— Arsenal FC (@Arsenal) 12. september 2015
.@Arsenal and @savechildrenuk – working together to provide aid for Syrian refugee crisis: http://t.co/Avn9Z58rPD pic.twitter.com/5Usr9eeuuz
— Arsenal FC (@Arsenal) 12. september 2015