Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så starter transfervinduet for alvor: Mbappé smider kæmpe exit-bombe

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.05.2019 Kl. 08:23
Kylian Mbappé afslørede søndag aften, at han potentielt kan forlade Paris Saint-Germain denne sommer.

Der må være rød alarm i samtlige europæiske storklubber i øjeblikket, for Kylian Mbappé kom med et stort transferhint søndag aften.

Her blev den franske stjerne overrakt trofæet for Ligue 1 Player of the Year,  men han benyttede samtidigt chancen for at åbne op for et muligt skifte fra Paris Saint-Germain denne sommer.

–  Der var visse skuffelser denne sæson, men det er en del af fodbold. Dette er et meget vigtigt øjeblik for mig,  sagde Mbappé ifølge London Evening Standard.

– Jeg er nået til min karrieres andet vendepunkt, og jeg har opdaget enormt mange forskellige ting i Paris Saint-Germain.  Nu er det måske på tide at tage mere ansvar, måske for PSG, eller et andet sted og et nyt projekt.  Uanset hvad, vil jeg gerne takke alle for prisen.

Efter sådan en takketale er det klart, at de franske medier efterfølgende var ivrige efter at få PSG-stjernen til at uddybe sine udtalelser.  Det kom der følgende svar ud af:

– Jeg har sagt, hvad der skulle siges. Når du har sådan en mulighed, kan man sende en besked;  Jeg synes, jeg har sendt min,  sagde Mbappé.

Paris Saint-Germain Thomas Tuchel,  som var til stede under prisoverrækkelsen, så angiveligt noget overrasket ud,  men man må næsten gå ud fra, at en række storklubber spidsede ører.

Mbappé scorede 32 mål i Ligue 1 denne sæson,  men i og med at han kostede Paris Saint-Germain hele £165 millioner,  så kommer han med sikkerhed ikke til at forlade klubben billigt denne sommer,  hvis et skifte faktisk kommer på tale.

 

Annonce