Så sker der noget: United og Wan-Bissaka er enige om kontrakt frem til 2024
Torsdag skød Manchester United hul på klubbens transfervindue og hentede sin første signing, nemlig Daniel James fra Swansea. Han kan snart få følgeskab af endnu et 21-årigt britisk talent, for Aaron Wan-Bissaka og klubben skulle være blevet enige om en kontrakt.
Det skriver den forholdsvis pålidelige italienske journalist Nicolo Schira, der til dagligt skriver for Gazzetta dello Sport.
Det stemmer nogenlunde overens med forlydender i de engelske medier. Sky Sports skrev søndag morgen, at Manchester United havde budt på den 21-årige højreback.
The Guardian berettede det samme, men noterede dog, at buddet i størrelsesordenen af £40 millioner var blevet afvist af Crystal Palace.
Men meget tyder altså på, at højrebacken selv ønsker at skifte til Old Trafford, og skal man tro seneste nyt fra Nicolo Schira, har han takket ja til en kontrakt, der binder ham til klubben frem til 2024.
Nu er det så op til klubberne at blive enige om en pris, men Manchester United presser angiveligt på for at få lukket handlen. Spørgsmålet er, hvor højt de er villige til at byde, for Crystal Palace forlanger angiveligt tæt på £60 millioner for Wan-Bissaka.
It's confirmed! #ManchesterUnited want to close for Aaron #WanBissaka. He is the first choice of #Solskjear as a RB. Agreement with him for a contact until 2024. Now #RedDevils are talking with #CrystalPalace to finalize the deal. #transfers #MUFC #mutd https://t.co/0oIbRFX03N
— Nicolò Schira (@NicoSchira) June 9, 2019