Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så skal der rykkes: De Ligt er åben for skifte til Manchester United

17.05.2019 Kl. 09:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er stadig med i kapløbet om Matthijs De Ligt, selvom klubben ikke kan tilbyde Ajax-stjernen Champions League-fodbold næste sæson. 

Det erfarer The Telegraph via kilder tæt på spilleren i Amsterdam.   De antyder, at spilleren stadig er åben for et skifte til Old Trafford.

Man skulle ellers tro, at De Røde Djævles miserable sæsonafslutning ville sætte en stopper for drømmen om at hente De Ligt.  Situationen skulle snarere være omvendt;  De Ligt ser positivt på muligheden for at blive en nøglespiller under genopbygningen af klubben.

For Matthijs De Ligt er trods sin unge alder, 19,  allerede den fødte leder, som ser muligheden for at stå i spidsen for Manchester United som en unik udfordring.  Det er på mange måder den type spiller,  Manchester United mangler allermest.

Der var længe udsigt til, at Barcelona ville hente hollænderen, men den catalanske storklub har svært ved at finansiere købet både ham og Antoine Griezmann denne sommer. Derfor har klubber som Manchester United, Liverpool og Manchester City stadig en god chance.

The Red Devils er altså ikke ude af ligningen endnu,  og The Telegraph erfarer, at De Ligt har alle bolde i luften i øjeblikket og først træffer en fremtidsbeslutning efter Hollands Nation League-kampe i juni.

 

Annonce