Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Så langt er Bayern og Liverpool fra hinanden
Liverpool har angiveligt allerede afvist to bud fra FC Bayern München, og det ser ud til, at der stadig er et stykke vej, før de to klubber kan nå til enighed om en aftale for Sadio Mané.
Ifølge Daily Mail mangler der £8,5 millioner – 74 millioner kroner – før FC Bayern München indfrier Liverpools pris.
Selvsamme avis skriver, at Bayern-manager, Julian Nagelsmann, har talt med Mané i løbet af de seneste dage.
De tyske mestre forsøger at få £43 millioner for Robert Lewandowski, og Liverpool mener, at den pris også afspejler Sadio Manés værdi.
Liverpool har efter sigende også snart afløseren for Sadio Mané på plads, idet man er ved at nå til enighed med Benficas Darwin Núñez.
Annonce