Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så blev det officielt: Woodward stopper som næstformand for United

20.04.2021 Kl. 20:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Når 2021 går på hæld, sætter Ed Woodward også punktum for sin karriere som næstformand for Manchester United. Det kom allerede frem tidligere tirsdag aften via Talksport, men nu har Manchester United officielt bekræftet, at Woodward forlader klubben ved årets udgang.

– Jeg er ekstremt stolt over at have tjent United, og det har været en ære at arbejde for verdens største fodboldklub i de sidste 16 år, siger Woodward til Uniteds hjemmeside.

– Klubben er godt positioneret til fremtiden, og det bliver svært at skulle forlade den ved årets udgang.

Woodward blev næstformand og har mere eller mindre ageret administrerende direktør for klubben siden 2012.

Ifølge Manchester Uniteds egen pressebriefing til engelske medier, var det hele tiden meningen, at Woodward ville stoppe i klubben ved slutningen af 2021. Processen er bare blevet fremskyndet, fordi Super League er faldet pladask til jorden.

Der er dog også journalister, Fabrizio Romano blandt andre, der skriver, at fratrædelsen er en direkte konsekvens af, at Super League nu falder fra hinanden med et brag.

 

Annonce