Så vigtig var FC Midtjylland-sejr i Europa League
Mike Tullberg og FC Midtjylland rider på en imponerende bølge.
Under den tidligere Dortmund-træner har midtjyderne kun tabt én af sæsonens første 13 kampe – den allerførste mod FC Nordsjælland.
Siden har FCM leveret sejre på stribe og bragt sig i front både i Superligaen og i Europa League.
Efter fire runder topper Ulvene på overraskende vis ligafasen i den næststørste europæiske turnering, hvor klubber som Celtic og Nottingham Forest må skele misundeligt mod Herning og Ikast-klubben.
Netop mod skotterne leverede Tullbergs tropper en magtdemonstration torsdag aften på MCH Arena.
På syv vilde minutter i første halvleg scorede Martin Erlic, Mikel Gogorza og Franculino Djú, og FCM gik til pause foran 3-0. Gæsterne fik reduceret efter pausen, men sejren på 3-1 blev aldrig for alvor truet.
Ud over at sikre førstepladsen i gruppen har triumfen også stor betydning for dansk fodbold i det europæiske koefficientregnskab.
Vital FC Midtjylland-sejr
En sejr i Europa League giver 2.000 point, som deles mellem de fire danske klubber, der deltog i kvalifikationen.
Det betyder, at Danmark med FCM’s sejr kunne tilføje 0,500 point og dermed fastholde 14.-pladsen foran Schweiz i kampen om de attraktive europæiske pladser.
Det handler således om, at fastholde en placering i top 15, da det vil kaste en ekstra kvalifikationsplads i retningen af Danmark.
Næste modstander i Europa League er selveste AS Roma, der venter i den italienske hovedstad om præcis 20 dage.
Nu er det kommet frem, at en dansk stjerne har sagt ja til at skifte til Arsenal, hvorfor en vild transfer kan være under opsejling. Læs mere.
Kasper Schmeichel i chokskifte til danskerklub?
Kasper Schmeichel er tilbage i Danmark, hvor den danske landsholdsmålmand og Celtic gæster FC Midtjylland i Europa League i aften.
På pressemødet i Herning understregede den 39-årige målmand sin respekt for de danske mestre
– De er et fysisk og taktisk stærkt hold med kvalitet over hele banen. Det bliver en af vores sværeste kampe i sæsonen, sagde han ifølge Ekstra Bladet.
Medierne spurgte ligeledes ind til målmandveterans fremtidsplaner, hvor et nyt eventyr snart kan banke på døren.
Kasper Schmeichel har således kontraktudløb om under et år med de forsvarende skotske mestre.
Kasper Schmeichel til dansk fodbold?
– Det ved jeg faktisk ikke. Som jeg sagde før, så er det svært at planlægge en karriere. Hvis det stod til mig, havde jeg nok spillet i én eller to klubber i hele min karriere, indleder han ifølge netmediet Bold og supplerer:
– Sådan fungerer fodbold desværre ikke, men jeg har ikke boet i Danmark i mine formative år, men det har ikke ligget i kortene, fordi jeg har boet i England.
– Der var aldrig rigtig mulighed for det, så jeg har aldrig rigtig tænkt over det. Det har altid været landsholdet for mig, og det er det eneste, der har talt, understreger Schmeichel således.
Onsdagens pressemøde bød også på en lille fødselsdagsoverraskelse fra værterne, da danskeren fyldte 39 år og fik lykønskninger af målmandskollegaen Jonas Lössl fra FCM-lejren.
Før Europa League-brag: FC Midtjylland modtager stort boost.


















