Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så vigtig var FC Midtjylland-sejr i Europa

Af Morten Jørgensen
25.10.2025 Kl. 11:32

FC Midtjylland har fået en perfekt start på Europa League-sæsonen, og de tre sejre er meget vigtige for Danmark. 

Der er nemlig altid et kapløb mellem flere lande at være en del af top 15 i på koefficientranglisten. 

Danmark har i den seneste cyklus befundet sig uden for top 15, og det gav blot fire pladser i Europa til denne sæson. En plads i top 15 havde givet fem pladser. 

I sidste ende var det kun FC København og FC Midtjylland, der har kvalificeret sig til ligafasen i henholdsvis Champions League og Europa League. 

Mens københavnerne har haft det svært i Champions League, har FC Midtjylland vundet sine første tre kampe i Europa League. 

Det har givet en del point til Danmark, og torsdagens sejr har øget afstanden ned til Østrig på 16. pladsen. Aktuelt er Danmark nummer 14.

Danmark er noteret for 36.981 point lige nu, og det er væsentligt mere end både Schweiz og Østrig på de efterfølgende pladser. Begge alpelande har 32.500 point. 

Med lidt held og dygtighed vil Danmark have mulighed for at gå forbi både Norge, Polen og måske også Grækenland i denne sæson. 

Det vil dog kræve, at holdene fra de tre lande ikke scorer mange point, mens FC Midtjylland fortsætter med at imponere, og så er der brug for flere point fra FC København. 

Se hele koefficientlisten her.

Annonce
Annonce

Midtjylland-stjerne koster mindst 300 millioner

Af Morten Jørgensen
30.07.2025 Kl. 09:40

FC Midtjylland har en spiller i truppen, som klubben ikke nødvendigvis vil sælge, hvis der kommer et bud på 300 millioner kroner. 

Sådan lyder det fra TV Midtvest, hvor sportskommentator Dan Hirsch Sørensen har analyseret situationen vedrørende Franculino Djú. 

I de første to Superliga-runder har angriberen scoret fem gange – senest lavede han hattrick i mandagskampen mod Sønderjyske. 

Han kom til klubben på en fri transfer fra portugisiske Benfica, og sidenhen har han udviklet sig med stormskridt. 

Derfor går meldingen også på, at FC Midtjylland allerede har afvist bud på mere end 150 millioner kroner for ham. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den 21-årige angriber ser med stor sandsynlighed ud til at kunne blive Superligaens dyreste spiller nogensinde. Det vil kræve, at han sælges for mere end 187 millioner kroner. 

Hvis han fortsætter sin nuværende form, er det formentlig ganske realistisk, at det kommer til at ske – måske endda allerede denne sommer. 

Franculino Djú er tidligere blevet sammenlignet med den tidligere Liverpool-stjerne Sadio Mané, selvom Midtjylland-spilleren i højere grad er frontangriber. 

Han har spillet ti landskampe for Guinea-Bissau, hvor det er blevet til ét mål. 

Kontrakten med den danske klub løber til sommeren 2029. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce