Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så skete det: Storklub har budt på Matt O'Riley

Af Emil Plovgaard
24.01.2024 Kl. 13:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danske Matt O’Riley kan stå over for et skifte denne vinter.

Ifølge Sky Sports har Celtic modtaget et bud fra Atlético Madrid.

I buddet indgår et tilbud om en lejeaftale sæsonen ud med en købsobligation.

Celtic har forberedt sig på at modtage bud på den danske midtbanespiller, og der har været interesse fra både Girona og Inter.

Den skotske storklub forlængede i sommer med O’Riley, så han har kontrakt frem til sommeren 2027.

Meget tyder på, at Celtic slet ikke vil af med O’Riley, og klubbens manager, Brendan Rodgers, anser da også danskeren som en bærende spiller i truppen.

Matt O’Riley står noteret for en landskamp for Danmark.

Den faldt i forbindelse med EM-kvalifikationskamp mod Nordirland 20. november 2023.

I denne sæson har O’Riley spillet 21 kampe i den bedste skotske række med 10 mål og syv oplæg til følge.

O’Riley er ad flere omgange blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League.

Tidligere på måneden lød det, at Celtic krævede et rekordbeløb for O’Riley. Det nuværende største salg for klubben står i 215 millioner kroner, så der ville være tale om et stort salg.

Matt O’Riley kan potentielt set være en del af den danske trup til EM-slutrunden i Tyskland til sommer.

Følg med i Transfer Live her.

Annonce