Så skete det: Premier League godkender United-køb
Opdatering 16.43: Premier League meddeler nu officielt, at købet er godkendt.
Sir Jim Ratcliffe har måtte vente i næsten to måneder, men nu har Premier League godkendt britens køb af Manchester United.
Det er The Telegraph, der kan berette, at Ratcliffe har fået godkendelsen af Premier League.
I løbet af de næste dage vil alle papirer blive skrevet under. Herefter kan Ratcliffe officielt kalde sig for medejer af De Røde Djævle, som han har købt 25 procent af.
I løbet af næste uge forventes Premier League officielt at melde ud, at Ratcliffe er godkendt som ejer af Manchester United.
Dermed kan der langt om længe også blive sat et punktum for hele forsøget på at få en ny ejer ind i Manchester United. I første omgang bliver det dog med Glazer-familien som de primære ejere af klubben.
Med tiden er forventningen dog, at Ratcliffe vil opkøbe flere af aktierne i Manchester United og ultimativt overtage styringen over klubben.
Lige nu kommer han kun til at få det sportslige ansvar. Dermed skal han blandt andet være med til at ansætte en ny sportsdirektør.
Læs flere nyheder om Manchester United her.