Så skete det: Newcastle vandt rivalopgør
Så lykkedes det for Newcastle.
For første gang siden 2011 har The Magpies vundet over ærkerivalerne for Sunderland.
De to mandskaber tørnede sammen i det famøse Tyne-Wear derby i tredje runde af FA Cuppen.
Siden 2011 har de spillet ni kampe mod Sunderland uden at vinde, men i dag fik de skovlen under rivalerne på Stadium of Light.
Eddie Howes tropper vandt 3-0, hvor de blev hjulpet i gang af Daniel Ballard, der sendte bolden i eget mål efter 35 minutters spil.
Kort inde i anden halvleg udnyttede Newcastle en gigantisk forsvarsbrøler, hvor Alexander Isak kunne gør det til 2-0.
I slutningen af opgøret blev det også til 3-0, da gæsterne fik tildelt et straffespark. Det eksekverede Alexander Isak sikkert og bankede sidste søm i kisten.
Dermed har Newcastle sikret sig en billet videre i den engelske pokalturnering.
Eddie Howes tropper slutter også en dårlig stime efter fire kampe med nederlag.
I Premier League-regi har de tabt til Luton, Nottingham Forest og Liverpool, mens de også er blev sendt ud af Carabao Cuppen af Chelsea efter en straffesparkskonkurrence.
Se Alexander Isaks mål til 2-0 nedenfor:
Følg med i vores Transfer Live her.