Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så sker det: Liverpool med første vinter-transfer

Af Alexander Walther Petersen
25.11.2025 Kl. 09:03

Liverpool nærmer sig sit første vinterkøb.

Merseyside-klubben ser ud til at være i fuld gang med at forberede en offensiv forstærkning.

Mandag blev Marc Guéhi nævnt som et realistisk bud til den svækkede defensiv, men nu peger pilen mod en endnu større offensiv profil, nemlig Bournemouths nøglespiller Antoine Semenyo.

Den formstærke kantspiller stod allerede i sommer over for massive tilbud fra både Manchester United og Tottenham, men valgte i stedet at forlænge sin kontrakt til 2030 – en aftale, der indeholder en frikøbsklausul på 551 millioner kroner, som aktiveres i januar.

Ifølge Indykaila News skulle Liverpool have matchet beløbet tidligere på måneden, og Semenyo siges at være meget interesseret i at skifte til Anfield.

Nu får historien yderligere vægt.

Liverpool har allerede budt på stjerne

Sky Sport-journalisten Florian Plettenberg, der er ganske troværdig, melder, at Arne Slot og klubbens ledelse er i tæt dialog med både spillerens bagland og Bournemouth.

Liverpool-sportsdirektør Richard Hughes spiller samtidig en central rolle, da hans tidligere tilknytning til Bournemouth kan gøre forhandlingerne lettere.

The Reds ønsker en hurtig løsning, fordi Mohamed Salah er væk i december og januar grundet Africa Cup of Nations, og Semenyo vurderes som den perfekte afløser i offensiven.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Arne Slot har kniven for struben i Liverpool. Her er fem bud på en ny cheftræner.

Smidt ud i United-kamp for lussing til kollega: Her er reaktionen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce