Så meget kan Lukas Lerager tjene i Polen
Den danske midtbanespiller Lukas Lerager meldes på vej til polsk fodbold, hvor han i modsætning til FCK ikke skal gå markant ned i løn.
For nylig udtalte han, hvordan den danske storklub ville have ham til at gå 50 procent ned i løn for at forlænge kontrakten.
Det ville den rutinerede midtbanespiller, og derfor blev det meldt ud, at han forlader FC København ved årsskiftet, når den nuværende kontrakt udløber.
Tidligere denne mandag kunne mediet Bold så fortælle, at Lukas Lerager er på vej til Polen, hvor han formentlig vil skrive under på en kontrakt med Widzew Lodz.
Klubben ligger i den nederste del af den polske række, men der er råd til at betale en ganske god løn.
Så meget kan Lukas Lerager få i løn
Widzew Lodz har nemlig fået en rig ejer tidligere i år, og klubben har været villig til at betale mange penge i løn, fortæller journalisten Piotr Kozminski, som Tipsbladet har talt med.
– De er begyndt at betale rekordbeløb i Polen. Rygterne siger, at deres største transfer Andi Zeqiri tjener lidt over en million euro om året. Det er den højeste løn i Ekstraklasas historie.
– Lerager vil tjene mindre end det, men pålidelige rygter sig, at klubben i dette transfervindue er villig til at tilbyde deres spillere 65.000 euro om måneden, siger han.
En sådan vil kunne indbringe danskeren omtrent seks millioner kroner om året, og tidligere har Spilxperten beskrevet, hvordan han angiveligt har tjent mellem seks og 7,2 millioner kroner årligt hos FC København.



















