Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så gik den ikke længere: Nu er han fyret

Af Emil Plovgaard
25.08.2025 Kl. 17:09

Morecambe FC har fyret cheftræner Derek Adams blot en enkelt dag efter, at en overtagelse af klubben faldt på plads. Skotten har ellers udvist eksemplarisk loyalitet trods stor usikkerhed vedrørende både hans egen og klubbens position i nyere tid.

Det skriver The League One Football Paper.

Den 50-årige cheftræner forlader dermed The Shrimps efter sit tredje ophold i klubben.

Beslutningen kommer efter, at Panjab Warriors begynder deres rejse som nye ejere af klubben, og forandringen signalerer nye tider på Mazuma Mobile Stadium.

Adams forblev hos klubben efter en turbulent optakt til denne sæson, hvor han bakkede op om truppen trods finansiel usikkerhed og operationelle udfordringer.

Men allerede i sidste måned kunne BBC Sport berette, at de kommende ejere gik med planer om at fyre skotten.

Overtagelsen sker efter adskillige uger med ubetalte lønninger, en gæld, der har hobet sig op og adskillige afgange fra førsteholdstruppen.

Som det første valg overhovedet, har klubbens nye ejere truffet en beslutning om at skille sig af med Adams, der nu er blevet fyret.

Det på trods af, at den tidligere Ross County-træner er forblevet tro og loyal mod klubben, selvom det har været en række måneder med stor turbulens i og omkring klubben.

Andetsteds forlyder det, at Lukas Lerager er i dialog om et vildt skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce