Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så gik den ikke længere: Cheftræner er fyret

Af Alexander Walther Petersen
14.12.2025 Kl. 11:03

Nu er endnu en cheftræner blevet fyret efter en række svage præstationer.

Det drejer sig om baskerklubben Real Sociedad, der er havnet i alvorlige problemer.

Fredagens nederlag hjemme mod Girona blev dråben, der fik bægeret til at flyde over.

På Estadio Anoeta måtte baskerne se sig besejret endnu en gang, og det var klubbens tredje tab på stribe i La Liga.

Søndag formiddag reagerede ledelsen resolut ved at afskedige cheftræner Sergio Francisco med øjeblikkelig virkning.

Også hans assistent, Iosu Rivas, er blevet fyret. Det oplyser klubben på sin X-profil.

Fyret efter et halvt år

I mellemtiden overtager Ion Ansotegi, der hidtil har stået i spidsen for B-holdet, ansvaret for førsteholdet, mens jagten på en permanent løsning går i gang.

Francisco blev hentet ind til sommer efter otte år som træner i klubbens ungdoms- og reserveafdeling, men den 46-årige formåede aldrig at sætte sit præg på førsteholdet.

I La Liga ser det vanskeligt ud for klubben, der har hjemmebane i San Sebastián. Efter 16 runder befinder Real Sociedad sig således på en skuffende 15.-plads.

3. søndag i advent: Hop ind på PLBOLD’s facebookside, hvor du kan deltage i konkurrencen om Thomas Franks nye bog, der går tæt på danskerens rejse fra dansk ungdomstræner til manager hos et af Premier Leagues største hold. Læs portrættet her.

Boost til Liverpool: Kæmpe transfers på vej.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce