Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så er det slut: Cheftræner er fyret

Af Alexander Walther Petersen
13.05.2025 Kl. 08:50

En klub, der skal deltage i VM for klubhold i næste måned, har fyret deres cheftræner sent mandag aften.

Den melding kommer fra den velinformerede journalist fra tyske Sky Sport i form af Florian Plettenberg.

Det drejer sig om den 44-årige Martín Demichelis, der er blevet fyret i CF Monterrey.

Den mexicanske klub, der blandt andre råder over den spanske kultspiller Sergio Ramos, skal deltage ved det kommende VM for klubhold, der løber af stablen i midten af juni.

Men det bliver altså uden den argentinske cheftræner på sidelinjen ifølge Florian Plettenberg.

– Martín Demichelis er ikke længere cheftræner for CF Monterrey. Klubben bekræfter, at hans ansættelse slutter med øjeblikkelig virkning.

– Med hans afgang vil han heller ikke længere træne holdet ved den kommende VM for klubhold. En af modstanderne ville have været hans tidligere klub River Plate fra Buenos Aires, skriver Florian Plettenberg på således på X.

Martín Demichelis spillede 51 landskampe for Argentina i sin aktive karriere, mens forsvarsspilleren blandt andre repræsenterede storklubberne Atletico Madrid, Bayern München og Manchester City.

Nu må Demichelis se sig om efter en ny arbejdsgiver.

Samtidigt er det kommet frem, at Xabi Alonso har udset sig en Spurs-stjerne, der kan blive den første sommerhandel i Real Madrid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce