Så er det slut: Champions League-vinder fyret efter slåskamp
Indonesien har torsdag offentliggjort, at man har fyret landstræner Patrick Kluivert, efter at drømmene om et VM blev knust.
Den hollandske legende, der i dag er 49 år, kendes bedst for sine ophold hos Ajax og FC Barcelona, mens han også tilbragte en enkelt sæson hos Newcastle i 2004/05.
Den tidligere angriber scorede 40 mål i 79 A-landskampe for Holland, og i 1995 vandt han Champions League med Ajax.
Siden hans tilbagetræden fra professionel fodbold i 2008, har han været at finde i trænerverdenen, men hans seneste rolle endte altså i en stor skuffelse.
Blot otte kampe blev det til som landstræner for Indonesien, som torsdag sagde farvel og tak til hollænderen.
Kluivert havde ellers drømme om at føre landsholdet frem til sin første VM-slutrunde nogensinde, men nederlag til både Irak og Saudi-Arabien gjorde en ende på disse.

Nederlag til Irak endte i kaos
Nederlaget til Irak endte desuden i kaotiske scener, da Indonesiens spillere og trænerstab var involveret i håndgemæng med kampens dommer, Ma Ning, skriver Daily Mail.
Indoneserne følte sig snydt over et straffespark, og herefter involverede venstrebacken Shayne Pattynama sig i et slagsmål med Iraks landstræner, Graham Arnold, og han blev efterfølgende udvist.
Indonesiens holdleder, Sumardji, blev også udvist, da han skubbede dommeren i ryggen, idet udvisningen faldt. Også han fik marchordre.
Det samme skete for midtbanespilleren Thom Haye, som også konfronterede Ning.
Hvad nu, Kluivert?
Nu er spørgsmål, hvor Patrick Kluivert fortsætter sin trænerkarriere. Trænersædet i Sverige er ledigt, men vores nabo mod øst har angiveligt allerede udset sig en afløser til Jon Dahl Tomasson. Læs mere her.
Kasper Hjulmand reagerer på voldsom kritik
Bayer Leverkusens danske cheftræner, Kasper Hjulmand, føler sig overbevist om, at Florian Wirtz kan blive en stor succes hos Liverpool, selvom han er kommet halvsløjt fra land.
Det er hverken blevet til mål eller oplæg i tyskerens hidtidige kampe for The Reds, efter at han skiftede til klubben fra Bayer Leverkusen for mere end 850 millioner kroner i sommerens transfervindue.
Allerede nu mener flere eksperter og fans, at Wirtz får besvær ved at leve op til sit dyre prisskilt.
Tempoet er noget højere i Premier League end i den tyske Bundesliga, men ikke desto mindre mener Kasper Hjulmand, at Florian Wirtz bliver en bragende succes på Arne Slots mandskab.
Kasper Hjulmand tror på succes til Florian Wirtz
– Kom nu lidt. Han er først lige kommet dertil. Tro på mig, han ønsker at bevise sit værd overfor alle. Selv eksperterne i England. Det er jeg sikker på.
– Vis mig en spiller, som kan præstere fra dag et i en ny klub og liga. Det er umuligt. Florian er en fantastisk fodboldspiller med enestående kvaliteter.
– Vi ved alle, hvor hurtigt det går i fodboldverdenen; hvis han scorer to fantastiske mål i de næste to kampe, så vil folk sige, at han er ankommet. Det vil være lige så forkert som den nylige kritik.
– Giv ham tid, lad ham spille, og så vil alle i Liverpool få at se, hvor god han er. Jeg har ingen tvivl om, at han ønsker at bevise sit værd, siger Kasper Hjulmand i et interview med Sport Bild.

Kasper Hjulmand har afløst Erik ten Hag på posten som cheftræner for Bayer Leverkusen, efter at hollænderen blev fyret efter bare to kampe i denne Bundesliga-sæson.
Wirtz spillede samfulde 90 minutter i Tysklands seneste to VM-kvalifikationskampe, hvor han hjalp sit land til at sikre maksimumpoint.
Fik du læst?
Det er nu kommet frem, at ekspert stopper på Viaplay efter 11 års tro tjeneste. Læs mere her.



















