Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rykket Merseyside-derby behager ikke Klopp

Af Rasmus Bendrup
16.03.2018 Kl. 16:11
Efter Liverpool og Manchester City trak hinanden i Champions League-kvartfinalen, er Liverpools kamp mod Everton blevet rykket, hvilket ikke behager Jürgen Klopp.

Liverpool og Manchester City tørner sammen i Champions League-kvartfinalen. Det står klart efter fredagens lodtrækning, hvor de eneste resterende engelske hold altså skal op imod hinanden.

I den forbindelse har FA valgt at rykke Liverpools kamp mod Everton, således at opgøret nu ligger blot tre dage efter deres første opgør mod Manchester City. 

Kampen ligger nemlig nu lørdag den 7. april klokken 13:30 fremfor den 8. april klokken 15:15, hvilket så afgjort ikke behager Liverpool-træner Jürgen Klopp.

Det siger han til Liverpool Echo.

– Der er andre lande, der aflyser disse kampe, så holdene er på deres bedste niveau. Vi spiller onsdag mod Manchester City, og så 13:30 tre dage senere, har jeg lige hørt. Jeg er allerede sur. Det er ikke så fedt, men vi må gøre det på den hårde måde, siger tyskeren.

Liverpools næste opgave i Premier League-regi er i morgen klokken 18:30, hvor de på hjemmebane tager imod Watford. Deres første interne opgør i denne sæson endte 3-3. 

Annonce