Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtet til Real Madrid & Juventus: United-angriber tæt på kontraktforlængelse

Af Kasper Leif Pedersen
18.01.2023 Kl. 08:18
Manchester United-angriberen nærmer sig en ny kontrakt.

 Alejandro Garnacho er nok en af de spillere, der har blomstret mest under Manchester Uniteds nye manager, Erik ten Hag.

På trods af at have fået sin debut i sidste sæson, så er den 18-årige argentiner så småt begyndt at få mere spilletid, hvor han bl.a. også blev matchvinder på Graven Cottage mod Fulham inden VM-slutrunden.

Grundet sin lave ugeløn på £7,000 samt et kontraktudløb i sommeren 2025, så har Manchester United-angriberen været kædet sammen med et skifte væk fra Old Trafford.

Heriblandt har Real Madrid og Juventus vist interesse.

LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Premier League-oprykker vil hente Keylor Navas

Dog trods rygter, så nærmer Manchester United en kontraktforlængelse med den unge kantspiller. Det oplyser The Telegraph.

Angiveligt skulle den nye kontrakt være en længere aftale med bedre vilkår, men alligevel vil klubben ikke begå samme fejl som tidligere.
 
For Manchester United har været opsatte på at finde en balance mellem at belønne Garnacho for hans gode form, efter at han er kommet ind på førsteholdstruppen, hvor man vil undgå en gentagelse af den situation, som klubben stod over for med Adnan Januzaj.
 
Her blev den belgiske fløj belønnet med en pengestærk femårig kontrakt tilbage i i 2013, da David Moyes var manager, mindre end to måneder efter at Janunaz havde tvunget sig ind på førsteholdet.
 
Men Januzajs præstationer falmede, da han havde svært ved at leve op til forventningerne, og han blev solgt til Real Sociedad for £9 millioner pund fem år senere, efter at have tilbragt en stor del af sine to sidste sæsoner på Old Trafford på lån i Borussia Dortmund og Sunderland.
 
I de to seneste to Premier League-kampe er det blevet til to assists, hvor Garnacho bl.a. lagde op til Marcus Rashfords sejrsmål mod Manchester City i sidste weekend.
 
 
Annonce