Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtet til Premier League: Lyon-profil afviser sommerskifte

Af Jeppe Augustsen
24.06.2019 Kl. 08:29
Moussa Dembélé har ingen intentioner om at forlade Lyon denne sommer.

Efter en flot sæson har Moussa Dembélé ikke planer om at forlade Lyon.

Den 22-årige franskmand skiftede Celtic ud med Lyon sidste sommer, og det har indtil videre vist sig at være en god beslutning. 

Moussa Dembélé nettede 15 gange i sin debutsæson i Ligue 1, og det har sat ham i forbindelse med et skifte til Premier League med klubber som Arsenal og Manchester United som potentielle bejlere.

Lyon-profilen har dog ingen intentioner om at forlade den franske klub denne sommer.

– Jeg er glad her. Jeg har fire år tilbage af min kontrakt, og jeg vil også være i Lyon i næste sæson, siger Moussa Dembélé ifølge FourFourTwo.

Celtic hentede Moussa Dembélé på en fri transfer i 2016 og solgte ham videre for €22 millioner to år senere.

Annonce