Rygtet til Liverpool: Nu stjæler Real Madrid ham
Liverpool har haft et godt øje til én af de mest lovende midtbanespillere fra Bundesligaen, men nu er Real Madrid på vej til at snuppe ham for næsen af de engelske mestre.
Den spanske kongeklub har haft en sæson til glemmebogen, hvor de led et smerteligt Champions League-exit til Arsenal på hele 5-1.
Derudover måtte Carlo Ancelottis tropper se sig slået i den spanske titelkamp og Copa del Rey-finale af ærkerivalerne fra FC Barcelona.
Nu er den italienske kultmanager fortid i kongeklubben fra Madrid, hvor Xabi Alonso har overtaget styrepinden.
Real Madrid Confidencial og Fabrizio Romano meddeler nu ifølge Tribuna.com, at en handel er på vej af Bundesliga-profilen.
Det drejer sig om 24-årige Angelo Stiller fra Bundesliga-klubben Stuttgart, der koster cirka 448 millioner.
Midtbanespilleren har tidligere været på blokken hos Liverpool, der mangler bredde på 6’er-positionen.
Her har Ryan Gravenberch spillet stort set fuldtid i den netop overståede sæson, mens Wataru Endo er på vej til at forlade Anfield denne sommer.
Nu tyder alt dog på, at tyskeren drager til den spanske hovedstad for at blive en del af Xabi Alonsos nye Real Madrid-projekt.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
















