Rygtet til Liverpool: Nu siger stjerne 'ja' til Barcelona
Det står mejslet i massiv granit, at Liverpool vil have fat i en ny forsvarsspiller.
Med et muligt farvel til Ibrahima Konaté, der har kontraktudløb denne sommer, har Arne Slots mandskab sat gang i en massiv transferkampagne.
Marc Guéhi fra Crystal Palace toppede længe ønskelisten, men den engelske landsholdsspiller valgte at drage til Manchester City i stedet for.
Derfor havnede The Reds med håret i postkassen, da de var millimeter fra at hente den tidligere Crystal Palace-kaptajn i sommer.
Nu er Liverpool havnet i en regulær transferduel vedrørende en ny spiller, da Inter-stjernen Alessandro Bastoni også er kommet i spil.
Ifølge italienske medier har Merseyside-klubben tidligere været klar til at smide 747 millioner kroner for den elegante forsvarer, hvilket understreger alvoren i jagten.
Liverpool får kamp til stregen
Ifølge det spanske medie Diario AS vil FC Barcelona dog gøre alt for at stoppe Arne Slots transferplaner.
Den catalanske storklub vil således gerne slå kløerne i den italienske landsholdsspiller, der er varm på idéen om et skifte til La Liga.
Sportsdirektøren Deco er meget opsat på at bringe Bastoni til Camp Nou til sommer, da Barcelona-ikonet leder med lys og lygte efter en venstrebenet kvalitetsstopper.
Blaugrana har også Nico Schlotterbeck (Dortmund) og Joski Gvardiol (Manchester City) på blokken.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool er tæt på at hente en stjernespiller i Tottenham, der skulle være klar til at skifte klub. Læs mere.
642 millioner: Premier League-klub byder på Julian Álvarez


















