
Wolves er angiveligt på vej til at hente den brasilianske landsholdsspiller Raphael Veiga til januar.
Han har været på blokken hos et væld af storklubber. Tilbage i marts skrev GOAL, at Arsenal, Chelsea, Fulham og Wolves alle havde forhørt sig om Veiga, men at deres henvendelser skulle være blevet ignoreret, da Palmeiras ikke ønskede at sælge ham.
Den brasilianske TV-vært Neto, der har en fortid hos Palmeiras, mener at vide, at Veiga bliver Wolves-spiller i januar.
- Raphael Veiga vil sige farvel til Palmeiras næste år. Han skifter til Wolverhampton, og transferen vil gennemføres næste år. Hvis det ikke sker, kan Palmeiras også kritisere mig.
- Og til at erstatte Veiga, har Palmeiras blikket rettet mod Pedrinho, som i øjeblikket spiller hos Atlético-MG. Så situationen er som følger: Palmeiras er ved at købe Pedrinho for 15 millioner euro. Derfor skifter Veiga i slutningen af året til England, siger Neto til O TV Foco.
Wolves skabte et transferoverskud på 300 millioner kroner i sommerens transfervindue, og derfor ligger man lunt i svinget til en større handel til januar.
Veiga er offensiv midtbanespiller for den brasilianske storklub Palmeiras, som han skiftede til i december 2016.
Han har spillet tre A-landskampe for Brasilien, og alle landskampe er faldet i år.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ikke Klopp: Her er Tysklands nye landstræner
2. Spår svær sæson for Eriksen: Her er hans store problem
Â