Rygtes til Arsenal og City: Bruno Guimarães sender markant budskab
Bruno Guimarães har været flyvende, siden han skiftede til Newcastle fra Lyon i vinteren 2022.
Han er blevet kædet sammen med et skifte væk fra St James’ Park, hvor Arsenal og Manchester City begge skulle være store beundrer af den brasilianske landsholdsspiller.
Læs også: Premier League-profil vil strejke for Liverpool-skifte
Selv har Bruno Guimarães dog bevaret fokus på Newcastle-projektet, og han blev endda belønnet med sin første kamp fra start som anfører for klubben i testkampen mod Yokohama F. Marinos, hvor Newcastle dog godt nok tabte.
Efter kampen gik han på de sociale medier for at forpligte sin fremtid til Newcastle i et yderligere omfang.
– Jeg er meget glad for at kunne begynde endnu en sæson med denne klub, som har gjort så meget for mig siden min første dag her.
– Jeg er glad for at være tilbage og mere forberedt end nogensinde på at have en fremragende sæson, og at hjælpe Newcastle med at nå den højest mulige position.
– Endnu en drøm er gået i opfyldelse. At være anfører på dette hold er alt, jeg har drømt om, men aldrig nogensinde forestillet mig ville kunne ske. Vi er på denne rejse sammen, og jeg er sikker på, jeg vil være mere dedikeret end nogensinde for at forsvare dette logo, skriver Guimarães på sin Instagram-profil.
Tidligere på sommeren var Newcastle under et stort pres for at sælge inden PSR-deadline 30. juni. Reglerne om profit og økonomisk bæredygtighed skulle overholdes, og det krævede efter alt at dømme et salg.
Der var forhandlinger i gang med Liverpool om et salg af Anthony Gordon, men i sidste ende lykkedes det at sælge Elliott Anderson og Yankuba Minteh for sammenlagt 596 millioner kroner.
Newcastle ventes nu at tilbyde Gordon en ny kontrakt, men interessen fra Liverpool er fortsat til stede.
Læs også: Derfor vil ingen hente Ivan Toney
Derudover forlyder det, at Newcastle er tæt på to nye signings, herunder en dansker.


















