Rygtebørsen: Arsenal-spiller skifter til rival
Transferspekulationerne florerer i den store internationale fodboldpresse i disse dage, hvor transfervinduet lukker til midnat.
Hver dag er der utallige rygter, hvor spillere bliver sat i forbindelse med Premier League-klubber – eller rygtes væk derfra.
I denne artikel giver vi et overblik over dagens store transferrygter, der omhandler potentielle Premier League-transfers.
Aston Villa handler i Arsenal
Aston Villa og Arsenal er blevet enige om en handel, der sender den 19-årige Lino Sousa fra London til Birmingham.
Venstrebacken har endnu ikke fået debut for Arsenal, men han har spillet en række ungdomslandskampe for England.
Kilde: Fabrizio Romano
Brighton forhandler med Tottenham
Det er ikke meget spilletid, som Bryan Gil får hos Tottenham, og nu kan spanieren forlade London-klubben.
Lige nu er der nemlig forhandlinger i gang mellem Brighton og Tottenham. Der er tale om en mulig lejeaftale for den resterende del af sæsonen for den 22-årige kantspiller.
Kilde: London Evening Standard
Brighton-spiller sendes til Tyskland
Mahmoud Dahoud skiftede i sommerens transfervindue til Brighton, men han er ikke blevet en succes, og nu vender han retur til Tyskland.
Han har således gennemgået det obligatorisk lægetjek hos Stuttgart forud for en lejeaftale for resten af sæsonen.
Kilde: Sky Germany
Sheffield United vil handle i Leicester
Sheffield United, der ligger sidst i Premier League, har taget kontakt til Leicester for at høre om muligheden for at hente Harry Souttar.
Den 25-årige australier er udset som en spiller, der kan styrke midterforsvaret hos Sheffield United. Han er lige nu til Asian Cup med Australien.
Kilde: Football Insider
