
Newcastle overvejer at kapre Kim Min-jae-handel
Kilde: talkSPORT
Kim Min-jae bliver rygtet kraftigt til Manchester United, hvor det meldes, at De Røde Djævle blot venter på, at de kan aktivere hans frikøbsklausul.
Nu har Newcastle også i sinde at gå ind i transferkampen om Napoli-profilen. Frikøbsklausulen lyder angiveligt på omkring €50 millioner, og kan aktiveres mellem den 1. juli og 15. juli.
Rasmus Nissen Kristensen kan ende med at blive solgt
Kilde: Leeds Live
Rasmus Nissen Kristensen kan meget vel komme i overskud på højrebackpositionen, hvor Leeds har tre spillere.
Klubben har i sinde at beholde Luke Ayling og Cody Drameh, og dermed kan det ende med, at danskeren bliver solgt denne sommer.
Manchester United overvejer at udleje Greenwood
Kilde: Daily Mail
Manchester United har endnu ikke besluttet sig for, hvad der skal ske med Mason Greenwood, hvor deres interne undersøgelse af englænderen stadig er i gang.
Nu overvejer klubben at udleje ham i næste sæson, hvor han har i sinde at tage til Spanien eller Italien.
Maddison koster mere end £50 millioner
Kilde: Daily Telegraph
James Maddison forventes at blive solgt af Leicester denne sommer efter deres nedrykning, og Tottenham holder øje med englænderen.
Han står dog til at koste mere end £50 millioner, hvis Leicester skal slippe ham.