Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtebørsen: De er favoritter til at hente Harry Maguire

Af Emil Plovgaard
09.03.2023 Kl. 14:40
PLBOLD.DK er klar med dagens rygtebørs.

Szczesny afviser Tottenham
Kilde: La Gazzetta dello Sport

Tottenham har henvendt sig til den tidligere Arsenal-keeper Wojciech Szczesny, som nu er på kontrakt hos Juventus.

Han har dog afvist muligheden for at vende tilbage til London, da han hader Tottenham.

Bayern afviser permanent Cancelo-aftale
Kilde: Daily Mail

FC Bayern München har tænkt sig at afvise chancen for at hente Joao Cancelo permanent til sommer.

Backen skiftede på chokerende vis til FC Bayern München på en lejeaftale fra Manchester City på transfervinduets sidste dag i januar.

Oprindeligt var der tale om en lejeaftale, men den kan veksles til en permanent en af slagsen for £61 millioner. Det ønsker den tyske gigantklub dog ikke, som det ser ud nu.

Liverpool vil hente gratis Real Madrid-stjerne
Kilde: FootballTransfers

Liverpool leder efter en spiller til 10'er-positionen, og her har man angiveligt udset sig Real Madrids Marco Asensio, der kan hentes på en fri transfer ved slutningen af denne sæson.

Det er især Jürgen Klopps assistent, Pep Lijnders, der er en stor beundrer af spanieren.

Asensio siges at skulle blive en afløser for Roberto Firmino, der i sidste uge fortalte, at han forlader Anfield efter denne sæson efter otte år i klubben.

Newcastle er favoritter til at hente Maguire
Kilde: 90Min

Harry Maguire kan stå foran et sommerskifte.

Det er ikke blevet til megen spilletid for Manchester United i denne sæson, hvor klubbens manager, Erik ten Hag, i stedet have foretrukket et midtstopperpar bestående af Lisandro Martinez og Raphaël Varane.

Newcastle er angiveligt favoritter til at hente den engelske landsholdsstopper, der i 2019 blev den dyreste forsvarsspiller med sit skifte til United.

Annonce