RvP: Vi bør starte alle tre
I sidste weekend valgte Louis van Gaal at indlemme både Ronney, Falcao og Robin van Persie i startopstillingen for første gang siden Falcaos ankomst. Det mener 31-årige van Persie dog skal gentages.
– Vi vil gerne spille sammen alle tre. Vi taler hele tiden sammen og forsøger at forbedre vores spil. Vi er enige om, at vi er stærkest, når vi er på banen samtidigt, siger hollænderen til Fox Sports News.
– Vi vil alle gerne vinde kampe, og vi vil have succes. Jeg tror ikke, at vi har haft selvtillidsproblemer. Vi har en manager, hvis meritter taler for sig selv. Han har haft succes alle de steder, han har været, og vi har tiltro til hans filosofi. Vi har fantastiske spillere, et fantastisk stadion og nogle fantastiske fans, så jeg er meget optimistisk for fremtiden, siger den hollandske stjerne til slut.
Van Persie og resten af United-holdet skal forsøge at vaske det grimme 5-3-nederlag til Leicester af, når de møder West Ham kl 16.00 i dag.