- RvP er ingen verdensstjerne
Uwe Rösler mener, at Robin van Persie skal bevise noget på sit landshold, før han kan betegnes som en verdensstjerne.
Manchester Uniteds hollandske målsluger går for at være en af Premier Leagues allerbedste, men Rösler, der har en fortid i Manchester City og nu står i spidsen for Brentford, synes ikke, at van Persie har bevist alverdens i nationaldragten, og det skal man, hvis man i hans optik skal betragtes som en verdensstjerne.
– Robin van Persie har været forrygende god for United og Arsenal, men han har ikke slået igennem for alvor for Holland ved de store slutrunder på samme måde, som han har gjort det i Premier League, fortæller tyske Rösler ifølge Tribalfootball.com.
– Og enhver spiller, der ønsker at være kendt som en af verdens stjerne, skal også levere på internationalt plan i Champions League, men også i de største turneringer for dit land, afslutter han.
Er du enig i Uwe Röslers betragtninger, eller mener du, at man sagtens kan betegne van Persie som en verdensklasse angriber?