Russiske medier: Stortalent på plads i Manchester City
Oleksandr Zinchenko fik sin førsteholdsdebut for FC Ufa i marts sidste år, og i hjemlandet anses han for at være et af de største talenter.
Han fik sin landsholdsdebut tilbage i oktober, da han kom ind i EM-kvalifikationskampen mod Spanien. Tidligere på året scorede han i en venskabskamp mod Rumænien, og med sine 19 år og 214 dage blev han den yngste landsholdsmålscorer for Ukraine nogensinde.
I den seneste måneds tid har han været sat i forbindelse med Dortmund og Manchester City, men det tyder nu på, at det bliver Manchester City, der løber med hans underskrift.
De to russiske medier, Championat og SportFM, beretter i dag, at en aftale mellem FC Ufa og Manchester City er på plads, og den 19-årige ukrainer har sat sin underskrift på en femårig kontrakt med The Citizen.
Derudover melder de to medier, at Oleksandr Zinchenko har valgt Manchester City fremfor Dortmund, da Pep Guardiola har været meget desperat efter at få ham til Etihad Stadium.