Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Russere lavede abe-lyde til Pogba

28.03.2018 Kl. 17:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FIFA undersøger en episode fra venskabskampen mellem Rusland og Frankrig nærmere, efter russiske fans efter alt at dømme råbte abe-lyde efter Paul Pogba. Det skriver The Mirror.

Stjernen skulle angiveligt være blevet udsat for racismen efter at have scoret Frankrigs andet mål via frispark, hvilket skulle have fået de russiske fans til at chikanere Manchester United-spilleren så højlydt, at det kunne høres på TV.

Derfor skulle FIFA også have rigeligt bevismateriale til at starte en sag mod det russiske fodboldforbund, mener Piara Powar, der arbejder for anti-diskriminationsgruppen Fare Network.

– Fotograferne langs banen kunne høre lydene, og så må stewards og dommere også have hørt det, siger Piara Powar.

Rusland har ellers tidligere svoret, at de ville gøre alt for at beskytte spillerne under denne sommers VM-slutrunde mod racisme, men med gårsdagens episode i baghovedet, ser udsigterne til et racismefrit verdensmesterskab ikke særligt lovende ud.

Selv den franske sportsminister, Laura Flessel, blev så forarget, at hun på sin Twitter-profil reagerede på racismen rettet mod Pogba.

– Racisme har ingen plads på en fodboldbane.  Vi burde handle sammen på europæisk plan for at stoppe denne slags opførsel. 

Annonce