Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rundt om CL-kvartfinalerne: Otte interessante statistikker

05.04.2018 Kl. 15:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fodboldelskerne er i denne uge blevet forkælet med fodbold fra øverste hylde. 

Tirsdag bankede Real Madrid Juventus på udebane med 3-0, og Ronaldo scorede velsagtens et af de bedste mål i sin karriere. Bayern München vandt knebent med 2-1 ude over Sevilla. 

Onsdag var der dømt engelsk topopgør. Liverpool udraderede noget overraskende Manchester City med 3-0 på hjemmebane, mens Barcelona cruisede en 4-1-sejr hjem hjemme over Roma. 

I forbindelse med de fire kampe har statistikmediet Opta bragt otte interessante statistikker. 

1. Manchester City formåede ikke at ramme inden for målrammen i kampen mod Liverpool. Det er ikke sket siden den 26. oktober 2016, da Manchester United slog dem. 

2. Luis Suarez endte sin måltørke i dette års Champions League mod Roma. 31 skud skulle den tidligere Liverpool-spiller bruge på at score sit første mål i Champions League i denne sæson. 

3. Roma er blot det fjerde hold i Champions League-historien til at score to selvmål i en kamp. 

4. Selvmål er Barcelonas næstmest scorende "spiller" med fire af slagsen i denne version af Champions League. Lionel Messi overgår dette med seks mål. 

5. Liverpool har scoret 30 mål i Champions League. Det er deres højeste antal nogensinde.

6. Andres Iniesta har nu 21 Champions League-kvartfinaler på cv'et. Det er kun Ryan Giggs og Xavi, der kan matche det. 

7. Bayern-træner Jupp Heynckes er den første træner til at vinde 12 Champions League-kampe i træk. 

8. Juventus indkasserede tre mål i en Champions League-knockoutkamp for første gang siden 1999, hvor de tabte med 3-2 til Manchester United. 

Annonce