Rundens Hold: 23. runde
Kasper Schmeichel – Danskeren fortsætter storformen. Havde et par fremragende redninger i 3-0 sejren over Stoke. Få, men nærgående forsøg testede danskeren, der føjede endnu et clean sheet til en efterhånden lang liste på syv i denne sæson.
Patrick Van Aanholt – Scorer for anden gang i løbet af få uger. Denne gang et ganske vigtigt mål. Kompetent i defensiven, fantastisk og lynhurtig i offensiven!
Virgil Van Dijk – Bundsolid i sejren over Manchester United. Står godt i bagkæden og er uhyggelig stærk i luften. Holdt Martial og resten af hjemmeholdets offensiv i skak.
Ashley Williams – Orkestrerede defensiven fremragende på Merseyside. Gerard Deulofeu og Seamus Coleman gjorde hvad de kunne, men Williams afviste dem hver gang. Kaptajnen spillede en fantastisk kamp på Goodison Park og havde en stor andel i sejren.
Branislav Ivanovic – Lige så forfærdelig han var i starten, lige så god var han mod Arsenal. Stærk offensivt, men også næsten fejlfri i defensiven.
James Milner – Bidrog med sin store energi i alle spillets facetter. Rejste sig, når han faldt og ender med at få en afgørende rolle med mål. En utrættelig motor som altid.
Dele Alli – Den 19-årige Spurs-juvel scorede et fan-tas-tisk mål på Selhurst Park. Spiller gennemgående frisk til og er altid en trussel i offensiven såvel som hårdt arbejdende hjem i banen.
Cesc Fábregas – Cesc Fäbregas sagde efter kampen på Emirates, at han følte sig på ''det bedste niveau i et år''. Det kunne man se. Chelsea-holdets urokkelige omdrejningspunkt. Arsenal prøvede at stoppe ham, men han fortsatte ufortrødent og spillede sin bedste kamp i denne sæson med alle de kvaliteter, som vi kender fra ''den gamle'' Fábregas.
Roberto Firmino – Brasiliansk samba. Firmino lignede en rigtig angriber på Carrow Road. Scorer to gange og lægger også op til mål i Liverpool vilde 5-4 sejr over Norwich City.
Sergio Agüero – Kynisme og et studie i afslutninger. Agüero scorede (selvfølgelig) begge Citys mål i 2-2 kampen mod West Ham. Argentineren skal ikke bruge meget plads og er bare Premier League bedste angriber, når han er klar.
Dimitri Payet – Fantastisk touch på bolden og en trussel mod defensiven hver gang, han får bolden. Payet fortsatte med at imponere mod City. Han arbejder begge veje, men er især en stjerne i offensiven. Fart, teknik og fantasi – what a player.
