Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Runde 6: Lørdagens Bets

27.09.2014 Kl. 07:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kamp nr. 1) Liverpool-Everton – Over 2,5 mål – Odds 1,60 – Tipico

Jovist er oddset ikke i den høje ende. Men kigger man tidligere tiders derby-kampe igennem, så er der en klar tendens, der ikke kan ignoreres. Der er notorisk mange mål i kampene mellem Liverpool og Everton. I de seneste fire ud af fem kampe har vi haft mere minimum tre mål. Faktisk har de sidste fem derbies endt med gennemsnitligt 3,4 mål pr. kamp. Så historisk set er der grobund for dette spil. 

Men hvad med den nuværende målform? Tæller man både ligakampe, cupkampe og europæiske dyster sammen har begge mandskaber spillet syv kampe i denne sæson. Begge hold har kun spillet en enkelt af dem under 2,5 mål. Der ryger simpelthen kasser ind i begge ender både hos den blå og røde del af Merseyside. Nok er odds 1,60 ikke noget poppe champagne for, men det er solidt, og der bør faktisk være pænt med værdi i det.

Kamp nr. 2) Crystal Palace-Leicester – Leicester sejr – Odds 2,85 – Unibet

Bookmakerne har gjort Palace til små favoritter her. Det er er vi glade for. Crystal Palace var ude i en hård midtugekamp på 120 minutter mod ligerivalerne fra Newcastle. Leicester har kunne hvile og forberede sig siden den fantastiske 5-3-sejr over selveste Manchester United. Nok er Palace hjemme på Selhurst Park, men hvor skræmmende et hjemmehold har vi egentlig med at gøre? Man har ikke vundet på Selhurst siden 12.april, og i denne sæson har man endnu kun hentet et enkelt point hjemme på eget græs, og et hold som West Ham formåede at plyndre alle tre point på denne bane. 

Vi ser ingen anden udvej end at spille på en sejr til Schmeichel og co. Man kan evt gardere sig med en X2 eller Draw no bet, men vi vælger at gå planken ud til et flot, flot odds 2,85.

Kamp nr. 3) Arsenal-Tottenham – Begge hold scorer – Odds 1,67 – Bet365

To hold der ikke ligefrem kan strutte af selvtillid. Sæsonstarteren har været en blandet pose bolcher for begge mandskaber, men disse opgør plejer at leve deres helt eget liv uagtet omstændigheder og form. Pochettino har sagt, at det bliver en følelsesladet kamp, og at der skal spilles med hjertet. 

Historisk set er Arsenal bedre i disse North London Derbies end Spurs. I 178 opgør er statistikken 77-47-54 i Arsenal's favør. På hjemmebanen har The Gunners selvfølgelig også et solidt overtag. Dog døjer de rødklædte London-folk med en del flere skader end naboerne. Spurs har kun Kyle Walker ude – en spiller der endnu ikke har været i kamp denne sæson. I Arsenal må man undvære førsteangriber Olivier Giroud, den nye back Debuchy, Walcott og Flamini. Mindre vigtigt er det, at Sanogo,Monreal og Gnabry heller ikke er kampdygtige, men det indskrænker selvfølgelig Mr. Wengers muligheder. 

På denne tid af sæsonen, hvor tingene ikke er lutter lagkage, vil det være et selvtilidsboost og succes af en anden verden, at tage alle tre point i så vigtig og historisk betydningsfuld kamp. Bulletinerne fra begge lejre tyder også på to hold, der begge vil gå efter sejren. Arsenal er på hjemmebane og bør velsagtens ordne paragrafferne, men oddset dertil er simpelthen for lavt. Disse kampe får deres eget liv, og med Arsenals manglende spillere taget in mente er der ingen logik i at spille hjemmesejren til odds i stil med 1,75. 
Til gengæld tror vi, at begge hold så inderligt ønsker denne sejr, at vi ihvertfald får mål, og begge hold kommer som minimum på tavlen en enkelt gang. 

Held og lykke!

Annonce