Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Runde 5: Ugens hold

23.09.2013 Kl. 07:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Runde fem er nu færdigspillet – Vi har fundet elleve spillere og en manager, som vi mener har fortjent en plads på ‘Ugens hold’:

Ugens HoldMålmand:

David Marshall – Selvom det ikke lykkedes for Marshall at holde et clean sheet, var han en mur i Cardiff-målet mod Tottenham. Var det ikke for ham, kunne de sagtens have tabt 4-0.

Forsvar:

Leighton Baines – Viser igen sine defensive og offensive styrker, og med to gode frisparksmål i Evertons 3-2-udesjer over West Ham fortjener han også en plads på denne udgave af Ugens hold. Roberto Martinez er nok meget glad for, at han ikke smuttede.

Vincent Kompany – Tabte meget få dueller mod Danny Welbeck og Wayne Rooney. Gik forrest i nærkampene og viste stor autoritet overalt på banen. Klasse kamp af City-kaptajnen.

Dejan Lovren – Kroaten fortsætter de gode takter denne sæson. Neutraliserede Daniel Sturridge og resten af Liverpool-offensiven. Han blev også matchvinder med sit hovedstødsmål, hvor han vinder nærkampen med Daniel Agger.

Pablo Zabaleta – Lukkede fuldstændig af for Ashley Young og havde mange succesfulde raids op ad højresiden. Sammenspillet med Jesus Navas fungerer allerede rigtig godt.

Midtbane:

Yaya Toure – Ivorianeren ejede midtbanen i Manchester-derbyet. Fordelte spillet og havde flere chanceskabende afleveringer. Scorede til 2-0 kort før pausen, der fik gæsterne til at knække sammen.

Paulinho – Tottenham har gjort et kup her. Brasilianeren fortsætter med at imponere og er et sjældent eksempel på, at sydamerikanere skal vende sig til Premier League. Krydrer sin indsats med en flot hælscoring i de døende sekunder.

Samir Nasri – Én af franskmandens bedste kampe i City-trøjen. Meget kreativ og bevægelig. Nasri scorede også målet til 4-0 og havde også en afgørende aflevering ved første mål.

Mesut Özil – Tyskeren spillede igen en fantastisk kamp for The Gunners og var arkitekten ved alle Arsenals mål i 3-1-sejren hjemme over Stoke.

Angreb:

Sergio Agüero – Argentineren var outstanding. Satte Manchester City i gang med et flot mål med sit svage ben og lukkede senere også kampen med scoringen til 3-0.

Loic Remy – Scorede to mål i weekendens kamp mod Hull, men desværre var det ikke nok. Newcastle tabte nemlig hjemme 2-3 til oprykkerne.

Manager:

Mauricio Pochettino – Havde sat den rette taktik op mod Liverpool, der havde svært ved at spille sig til chancer. Pochettino satte sine tropper til at presse højt op på banen, hvilket bar frugt under hele kampen. En sikker og fortjent sejr til Saints.

Annonce