Runde 34: Lørdagens Bets
Kamp nr.1) Fulham-Norwich – Fulham sejr – Odds 2,13 – Spil på kampen hos Unibet og få 1000 kroner i bonus!
Eftermiddagens kamp på Craven Cottage må tilnærmelsesvis være forbudt for børn. Mange mener, at Fulhams skæbne kan afgøres i dag. Man ligger i øjeblikket til nedrykning, og man har fem points afstand til den gode side af stregen – det er netop dagens modstander fra Norwich der ligger her.
Fulham vandt i sidste uge en stor sejr på Villa Park, hvor man sejrede med 1-2. En sejr som uden tvivl har banket en fornuftig portion selvtillid ind i hovederne på de ellers så hårdt prøvede Fulham-spillere. De døjer stadig med et par skader, men ingen nye siden sejren i sidste uge.
Norwich er til gengæld i en særdeles tvivlsom forfatning til dagens kamp. For en uge siden tabte man hjemme på Carrow Road til West Bromwich, hvilket også kostede manager Chris Hughton jobbet. Klubbens U-18-træner har midlertidigt taget over, men er der sket revolutioner den seneste uge siden nederlaget, og med det tamme Norwich-hold man så for en uge siden? Næppe.
Oven i købet er statistikken med stor tydelighed på hjemmeholdets side. De sidste 15 år har de to hold krydset klinger 15 gange. Ikke én gang er dette endt ud i en Norwich-sejr.11 Fulham-sejre og 4 uafgjorte er det blevet til. Alene i denne sæson har man stået overfor hinanden hele tre gange – dette har resulteret i to Fulham-sejre og en enkelt deling.
Er man den forsigtige type spiller man 1-tallet med Draw no bet til 1,53, men vi vælger at gå planken ud og satse på tre point til Felix Magaths tropper.
Kamp nr.2) West Bromwich-Tottenham – Begge hold scorer – Odds 1,72 – Spil på kampen hos Unibet og få 1000 kroner i bonus!
Disse to hold har begge enormt svært ved at holde deres modstandere fra fadet, og hvad sker der når sådan to hold mødes? Normalt kommer der mål.
Godt nok holdte West Bromwich nullet sidste weekend, men dette var imod et fuldstændig fraværende Norwich-hold der, som beskrevet ovenfor, resulterede i en trænerfyring. Før sidste weekends kamp havde man spillet 12 kampe i streg, hvor man havde tilladt modstanderen at score. Denne stime ser vi gerne, at de hurtigt finder tilbage til.
De seneste syv Tottenham-kampe har deres respektive modstandere ligeledes scoret. Så sent som i sidste uge så man hvordan et Spurs-hold i total kontrol alligevel viser sårbarhed i defensiven og tillader en scoring. Forsvarsspillerne har nærmest stået i kø for at lave personlige fejl i denne sæson, hvilket heller ikke har hjulpet på Lilywhite's defensiv. Omvendt så Tottenham-offensiven uhyggelig skarp ud i mandags, hvor især danske Christian Eriksens pasninger og visioner i spillet i mange situationer fik Sunderland-forsvaret til at ligne helt stilstående træningskegler.
Vi tror meget på, at begge hold kommer på tavlen, men et alternativt spil kunne evt. være over 2,5 mål i kampen. West Bromwich' hjemmekampe har i denne sæson i gennemsnit haft 2,56 mål i sig, mens Spurs' udekampe har resulteret i hele 2,75 mål. Dette spil kan fås til odds 1,88.