Runde 2: Ugens hold
Runde to er nu færdigspillet – Vi har fundet elleve spillere, som vi mener har fortjent en plads på ‘Ugens hold’ denne runde:
Målmand
Simon Mignolet – Liverpools nye keeper har fået en fantastisk start i sin nye klub, og i weekendens kamp mod Aston Villa havde han igen vitale redninger – især en redning fra Benteke i de sidste minutter. Den flotte præstation sikrede ham sit andet cleansheet og tre point til The Reds.
Forsvar
Danny Rose – Var her, der og allevegne mod Swansea. Konstant en offensiv trussel og tørrede flere gange Angel Rangel efterfulgt af farlige indlæg. Er klart førstevalg efter denne præstation.
Steven Caulker – Godt nok lukker Cardiff to mål ind, men Steven Caulker spillede en rigtig god kamp mod Citys stjerner. Han vandt stort set alle sine dueller og spillede med stor autoritet.
Kolo Toure – Havde til opgave at tæmme Christian Benteke, og det gjorde Ivorianeren meget godt – dog kom Villa-angriberen til en enkelt stor chance. Den tidligere City-stopper har også fået en rigtig god start i Liverpool-trøjen.
Seamus Coleman – Højre backen havde styr på de defensive pligter og var en trussel offensivt. Kom mange gange til baglinjen og slog gode indlæg i sine mand-mod-mand-dueller.
Midtbane
Paulinho – Selvom Tottenham ikke tilspillede sig mange chancer mod Laudrups tropper, styrede brasilianeren den centrale midt – en flot indsats med flotte tekniske detaljer samt vigtige defensive indgreb. Den flotte præstation skulle dog være krydret med et mål.
Youssouf Mulumbu – Den 26-årige congoleser var fysisk overlegen på den centrale midt og havde mange vigtige defensive indgreb, der var med til at sikre West Bromwich et enkelt point på Goodison Park.
Santi Cazorla – Den spanske kreatør var fantastisk i London-derbyet og havde en finger med i spillet i alle tre mål. Han bliver uhørt vigtig for Arsenal denne sæson, hvis de skal i top fire.
Andros Townsend – Meget energisk og hele tiden udfordrende på højrekanten. Blev nedlagt to gange af Jonjo Shelvey i Swansea-feltet, hvor han i den ene situation fik et frispark og den anden et straffespark, der blev afgørende for kampens resultat.
Angreb
Lukas Podolski – Tyskeren viste kvaliteten på sit venstre ben med to scoringer, der var med til at sikre Arsenal en 1-3-sejr ude over Fulham. Udover de to mål havde han også mange andre gode offensive aktioner – blandt andet med Cazorla.
Frazier Campbell – Den lille angriber løb mange meter af en angriber at være – både offensive og defensive løb. Rettede op på et bare brændte chancer i slutningen af kampen med to hovedstødsscoringer, der var med til at sikre en overraskende 3-2-sejr over Manchester City.
Manager
Malky Mackay – Leverede ugens overraskelse med en fantastisk sejr på 3-2 over titelkandidaterne fra Manchester City. Mackay formåede at organisere sit hold således, at man var i stand til at vende resultatet til egen fordel, så snart man kom bagud. At man på denne måde, som oprykkere, er i stand til at slå vice-mestrene, så fortjener man også pladsen som manager på Ugens hold.