Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rüdiger tror på Hazard: Han kan score 40 mål

Af Rasmus Bendrup
17.12.2018 Kl. 20:01
Antonio Rüdiger er ikke i tvivl om, at Eden Hazard kan nå 40 mål i denne sæson.

Chelseas træner, Maurizio Sarri, satte forleden et ambitiøst mål for belgiske Eden Hazard, da han sagde, at offensivspilleren er i stand til at score 40 mål i denne sæson.

Indtil videre har han scoret otte i Premier League-sammenhæng, hvilket er et flot udbytte for kantspilleren, som senest blev brugt som falsk nier, og som af Sarri er blevet lovet mere spilletid i den position.

Nu får Hazard ligeledes støtte fra den bagerste kæde, da forsvarsprofilen Antonio Rüdiger tror på, at Hazard kan slå dén klubrekord, som Jimmy Greaves satte i 1960/1961-sæsonen, og som lyder på 43 mål på en sæson.

– Med respekt for alle andre, så tror jeg ikke på, at der i Premier League er dumme spillere. Så det er svært at score 40 mål i Premier League, men måske kan han gøre det. Han er et menneske, selvfølgelig er han det, men måden han spiller på, er fantastisk. Alle kan se, hvad han er i stand til, lyder vurderingen fra Rüdiger ifølge the Mirror.

Annonce