Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rüdiger afslører: "Jeg lavede bevidst fejl"

Af Jeppe Augustsen
21.09.2022 Kl. 14:44
Antonio Rüdiger fortæller i et interview, at han bevidst lavede fejl i en kamp i Chelsea-trøjen.

Efter fem sæsoner i Chelsea besluttede Antonio Rüdiger i sommer at forlade Stamford Bridge.

Den tyske forsvarsspillede skiftede til Real Madrid på en fri transfer, og i et interview med Sport1 er han kommet med nogle bemærkelsesværdige udtalelser.

Her fortæller Antonio Rüdiger bl.a. at han bevidst lavede fejl for at få gang i Chelsea-fansene på Stamford Bridge, da han bliver spurgt ind til sine sjove bevægelser og mimik i løbet af kampene – især når han skal løbe hurtigt.

– Jeg gør det, fordi jeg tror, at jeg er hurtigere ved at gøre det. Hvis folk synes det er sjovt, så griner jeg sammen med dem. Mange vil også huske den episode mod Newcastle i sidste sæson, siger Antonio Rüdiger til Sport1 og tilføjer:

– Jeg skal være ærlig. Jeg lavede bevidst et par fejl, fordi der var for stille på stadion under den kamp. Jeg ville vække folk.

Antonio Rüdiger fortæller også, at han gerne vil underholde fans, selvom han er midtstopper.

– Fodbold er også underholdning. Fans kommer til stadion for at blive underholdt. Du vil ikke se mig drible forbi syv-otte spillere som Vinicius. Jeg gør det på en anden måde, lyder det fra Antonio Rüdiger.

Annonce