Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim vinder stor pris

Af Morten Jørgensen
07.11.2025 Kl. 18:26

Manchester United-træneren Rúben Amorim har muligvis endelig fået hul på bylden i den engelske storklub. 

For første gang har han vundet tre Premier League-kampe på stribe, og det er han også blevet belønnet for. 

Premier League har således annonceret, at portugiseren er blevet kåret til månedens manager i oktober. 

– Kreditten skal ikke gå til mig, men i stedet til mine spillere. De gjorde det rigtig godt, og vores mål er at vinde den næste pris, fordi det betyder, at vi vinder fodboldkampe, og det sigter vi efter, siger Rúben Amorim. 

I den forgangne måned vandt Manchester United alle sine tre kampe. Sunderland, Liverpool og Brighton blev besejret. 

Portugiseren snuppede prisen efter at have været nomineret sammen med Mikel Arteta, Unai Emery og Andoni Iraola. 

Det var et panel af eksperter og stemmer fra fans, der afgjorde prisen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce