Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim vil væk: Nu reagerer United

Af Alexander Walther Petersen
23.05.2025 Kl. 19:41

Rúben Amorim og Manchester United befinder sig i en dyb krise efter en historisk dårlig sæson i Premier League, der kulminerede med et nederlag i Europa League-finalen til Tottenham onsdag aften i Bilbao.

Dette betyder, at klubben fra den røde del af Manchester misser Champions League-fodbold i den kommende sæson, hvilket har store økonomiske konsekvenser og fører til en radikal omstrukturering.

Sir Jim Ratcliffe og INEOS har igen iværksat omfattende besparelser, mens United sparkede hundredevis af medarbejdere ud af klubben sidste år.

Nedskæringerne kommer til udtryk i særligt den kommercielle og tekniske afdeling. Disse fyringer, som også har ramt scoutingdirektør Steve Brown, skaber yderligere utilfredshed blandt de ansatte.

Samtidigt har storklubben angiveligt sat hele truppen til salg for at rette op på økonomien, hvilket inkluderer profiler som Bruno Fernandes, Leny Yoro og Amad Diallo, der ellers blev anset for urørlige.

United-bossen Rúben Amorim har ydermere indrømmet, at han er klar til at sige farvel i en tid, hvor De Røde Djævle står over for en massiv genopbygning for at genfinde fordums styrke.

Nu tager en portugisisk landsmand bladet fra munden og forholder sig til den pressede situation hos traditionsklubben.

– Jeg er 100 procent sikker på, at han er den rette mand for os, fordi jeg ser det hver dag. Særligt med henblik på standarder han har, hvad han kræver af os, det syn han har på klubben, spillerne og trænerstaben, lyder det fra Diogo Dalot ifølge Metro.

Samtidigt forlyder det nu, at Leverkusen-juvelen Florian Wirtz har valgt sin næste klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce