Rúben Amorim modtager trist nyt
Rúben Amorim og kompagni må se bort fra én af deres drømmetransfers denne sommer.
På trods af en intens interesse og vedvarende forhandlinger har Manchester United angiveligt opgivet jagten på Brightons midtbanestjerne, Carlos Baleba.
Den 21-årige camerouner, som blev udset som den ideelle, langsigtede forstærkning til midtbanen, er simpelthen blevet for dyr for United.
Brighton har konsekvent holdt fast i et tårnhøjt prisskilt på omkring 900 millioner kroner – et beløb som United ikke har været villige til at matche.
Den komplicerede situation er yderligere forværret af, at Baleba selv er glad for tilværelsen på den engelske sydkyst og ikke har ønsket at presse på for et skifte. Det skriver transferinfluenceren Fabrizio Romano.
Mens transferdeadlinen nærmer sig har United-ledelsen besluttet at fokusere på mere realistiske alternativer, hvor blandt andre danske Morten Hjulmand fra Sporting CP bliver nævnt.
40-årige Rúben Amorim har et aldeles godt kendskab til midtbaneslideren fra deres fælles tid i Portugal.
Hos Lissabon-klubben, der i seneste sæson vandt mesterskabet, er Hjulmand ligeledes anfører, mens han har udviklet sig til en stor profil på det danske A-landshold.
Nu kan jagten på ‘Morten Møgsvin’ måske blive intensiveret.
Læs også: 1,7 milliarder kroner: Liverpool har nu bekræftet en vild transfer
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















