Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ruben Amorim indfører nyt forbud

Af Emil Plovgaard
24.11.2024 Kl. 14:21

Ruben Amorim indrømmer, at han kommer til at forbyde sine spillere i at bruge landsholdspauserne som en ekstra ferie.

Det slår han fast i kølvandet på larm omkring Marcus Rashford og Casemiro i forbindelse med den netop overståede landsholdstermin.

LÆS OGSÅ: Amorim har udset tre transferemner til kriseramt position

Den nye United-boss er på plads i klubben og klar til sin første kamp mod Ipswich søndag.

I ugens løb har han kun haft få spillere til rådighed som følge af landsholdstjenester rundt omkring, men hverken Rashford eller Casemiro har været inde i billedet til landsholdsfodbold for deres respektive lande.

I stedet brugte de landsholdspausen i USA, hvor Rashford blev set til NBA-kampen mellem New York Knicks og Brooklyn Nets på Madison Square Garden.

Casemiro befandt sig i Florida, hvor han tilbragte “ferien” i Disney World og også så en Orlando Magic-kamp.

Nu skal der dog andre boller på suppen.

– Vil jeg opsætte en anderledes struktur? Ja, helt bestemt. Men vi kan ikke skyde skylden på disse spillere. De har fået at vide, at de har fået fem dages fri, så de kan flyve hvor som helst hen. For ingen i klubben siger, at man ikke kan flyve væk. Så denne gang kan vi ikke skyde skylden på Rash eller Case.

– Jeg er ikke så oprevet over den historien om USA-tur, men når man har en fire dages pause, og Portland er en 12 timer flyvetur væk og med otte timers tidsforskel … din jetlag kan være ret slem, og man kan føle sig ret træt. 

– De rejste til Portland, og jeg spørger på baggrund af professionalisme – du spiller dårligt, dit hold taber, du ligger nummer 13 i ligaen, og der kommer en ny manager til – ville man vælge den rejse til at lade sine batterier op? Det er ikke en tur, der kan lade batterierne op. Det er ikke rigtigt.

LÆS OGSÅ: Ups, Højlund: Amorim har store planer for stjerne

– Som klub skal vi sætte standarderne og håndtere det. Det er min beslutning, om de kan have fem dage eller tre dage, eller tre dages hvile og så ingen flyveture. Det er noget, klubben skal beslutte. Så det skal begynde i klubben, hvor vi og jeg er ansvarlige for det område, siger Amorim ifølge Daily Mirror.

Seneste nyt

Annonce
Annonce