Rúben Amorim går til modangreb
Rúben Amorim har været udsat for heftig kritik det seneste stykke tid, og nu har portugisere fået nok og går til modangreb.
Han har givet et interview til Sky Sports, hvor han sætter ord på nogle af de overvejelser, han gør sig i forhold til at ændre på sin spillestil.
Samtidig langer han også ud efter medier og fans, der var efter Erik ten Hag for at ændre på sin spillestil, og som nu er efter portugiseren for at holde fast i sin stil.
– Jeg husker, at alle medier og fans sagde, at en Manchester United-manager skal have en filosofi og en identitet.
– Det sagde alle, da den tidligere træner sagde, at han ikke kunne spille på samme måde, som han gjorde i sin tidligere klub. Alle sagde, at han var blevet ansat for sin filosofi og sin spillestil, og at han ikke brugte den her.
– Så systemet er ikke problemet. Det er resultaterne. Hvis man ikke vinder, vil folk pege fingeren på noget. Vi vil ændre vores måde at spille på, men det vil tage tid. Jeg gør tingene i mit eget tempo.
– Hvis man ser på kampene, synes jeg, at vi har været uheldige. Held kan vende ved at være mere aggressive og mere selvsikre. Nogle gange spiller vi godt, men vi mangler det afgørende, siger Rúben Amorim til Sky Sports.
Manchester United skal i aktion på eget græs mod Chelsea lørdag aften klokken 18.30.
Her sendes Merseyside-derbyet mellem Liverpool og Everton



















