- Rúben Amorim bliver fyret i morgen
Rúben Amorim bliver fyret i morgen.
Kan vi spille mod jer hver uge?
Premier League, det må jo være en joke.
Sådan lød det fra Grimsby-fansene på tilskuerpladserne til Carabao Cup-kampen mod Manchester United onsdag aften.
Tilråbene gjaldede ned mod Rúben Amorim på bagkant af, at Grimsby særdeles overraskende havde bragt sig foran i opgøret.
Midt i første halvleg kunne mandskabet fra League Two tage føringen, da Manchester United blev spillet tynde.
Den engelske storklub havde fået en skidt start på kampen og blev straffet for dårlig opdækning.
I Premier League har Rúben Amorim og Manchester United heller ikke fået nogen god start, da det er blevet til ét point i de første to runder.
Ifølge bookmakerne er der omtrent fem procent sandsynlighed for, at portugiseren bliver fyret som den første manager i Premier League denne sommer.
Der skal nok også mere end en dårlig sæsonstart til for, at den sportslige ledelse i Manchester United udsteder en fyreseddel til ham.
Det ændrede dog ikke på, at Grimsby-fansene ikke kunne dy sig for at håne portugiseren og Manchester United, da de kom foran i opgøret.
Se Grimsbys scoring i Carabao Cup-kampen i videoen øverst i artiklen.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















