Rúben Amorim arbejder på overraskende United-signing
Rúben Amorim har haft en noget svingende start i Manchester United.
Til sommer er der derfor store transferplaner under opsejling.
Sådan lyder den kontante melding fra GIVEMESPORT.
Den portugisiske cheftræner roder rundt i ingenmandsland i Premier League med sit United-mandskab, hvor de for nuværende indtager en plads som nummer 14 med hele 13 point op til Newcastle på den europagivende sjetteplads.
LÆS OGSÅ: Stjernespiller afviser United: Nu skifter han til Liverpool
Til gengæld er De Røde Djævle videre til kvartfinalerne i Europa League, hvor de støder sammen med franske Lyon i næste måned.
Den næstbedste europæiske turnering er desuden det sidste håb for den engelske storklub, hvis de vil redde denne sæson – og spille i Europa næste år.
Til næste sæson kan truppen ende med at se noget anderledes ud, da Rúben Amorim har store planer i forbindelse med sommerens transfervindue.
Her forlyder det, at forsvarsspillerne Jonny Evans og Victor Lindelöf forlader den engelske storklub med stor sandsynlighed. Derudover sås der tvivl om 32-årige Harry Maguire, der på trods af en ihærdig sæson, ikke har mange år tilbage på topplan.
Derfor ender United med at have fire stoppere tilbage i form af Leny Yoro, Ayden Heaven, Matthijs de Ligt og den langtidsskadede Lisandro Martinez.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo giver Manchester United fingeren
De førstnævnte forsvarsspillere er på grund af deres unge alder fremtidens mænd på Old Trafford, men GIVEMESPORT erfarer, at klubben fra den røde del af Manchester mangler mere bredde – og derfor skal United efter alt at dømme ud på transfermarkedet denne sommer, hvor de vil hente som minimum én stopper.



















